Ferris plæneklipperen har en stor kapacitet på de åbne områder og smidighed når Paw Frederiksmose skal klippe tæt ind i hjørner og kroge som her på shelterpladsen. Dermed bliver der ikke meget arbejde med trimmeren bagefter. Godt grej bag kvalitetsarbejde og kvalificeret personale Hos anlægsgartnerfirmaet Frederiksmose i Gl. Hagested nær Holbæk er godt maskineri en del af personalepolitikken. – Gode folk skal have gode forhold, siger Paw Frederiksmose om sine maskiner med støjsvage og komfortable kabiner. - Det betyder rigtigt meget, at mine medarbejdere føler sig godt tilpas på plæneklipperen. Og for firmaet, at vi er en arbejdsplads, hvor man ikke er ødelagt i ryggen efter en times arbejde med en gammel maskine, siger anlægsgartner Paw Frederiksmose i Gl. Hagested nær Holbæk. Han er yderst tilfreds med sin Ferris IS 2100Z plæneklipper, som han har kørt med den seneste sæson. - Jeg har en kunde med 16.000 kvadratmeter, hvor vi klipper 28 gange i løbet af en sæson. Det bliver til mange timer på plæneklipperen, og så betyder komforten og ikke mindst et godt sæde og superaffjedring, rigtigt meget. Paw Frederiksmose køber i dag de fleste af sine maskiner hos sin lokale maskinhandler. Eller rettere, han leaser dem. - Det er det nemmeste, så kender man sine omkostninger helt præcis, forklarer han. Selvstændig siden 2013 Anlægsgartnerfirmaet Frederiksmose har Paw Frederiksmose drevet siden 2012, hvor han parallelt med sit arbejde som anlægsgartner, begyndte at bygge firmaet op. - I 2013 blev jeg sommerfyret og siden da har jeg været min egen. I dag er der fast to mand ansat, og om sommeren en ekstra medarbejder. Mine kunder er både grundejerforeninger og private. Og både faste vedligeholdelsesopgaver og nye anlægsopgaver, forklarer han og nævner for eksempel, at han har vintervedligeholdelsen for Sportsbyen i Holbæk, et af de største idrætscentre i Skandinavien med et samlet areal på 47 hektar. << Ferris plæneklipperen største fortrin er klippebordets store sugeevne, så den ikke efterlader striber. For føreren er det komfortable sæde og maskinens affjedring helt afgørende for et behageligt arbejdsmiljø. 2
Download PDF fil